fredag den 18. oktober 2013

Stribet nederdel med gennemgående lynlås

Kort nederdel i stribet jersey med gennemgående lynlås til moi. Jeg er ret glad for resultatet og glæder mig til at hoppe i den :-)



Chris bukser til lillepigen

Så blev der syet Chris bukser fra Stof2000 til Fredemusen. De er syet i gråmeleret jersey med coralfarvet pipping.


tirsdag den 8. oktober 2013

lørdag den 5. oktober 2013

Hæklet hue med krampe i fingerne

Forleden fik jeg den geniale ide at jeg ville hækle mig en hue, nu hvor efteråret er kommet. Jeg har ikke den store erfaring med at hækle, men der findes efterhånden så mange hjælpevideoer på nettet, så jeg tænkte "hvor svært kan det være".. Hmm nu sidder jeg så med krampe i fingre, hænder, håndled, arme og skuldre og laaaang vej endnu.. Men det er hyggeligt og øvelse gør mester.. :-)


tirsdag den 1. oktober 2013

Geranium Dress med lynlås

Som så mange andre har jeg prøvet kræfter med Raes Geranium dress. Mit første forsøg var en kjole til lillepigen og af en eller anden grund blev den næsten for lille. Øv for den var ellers sød..
Kjolen er nu solgt til en anden dejlig pige, der lige har et par mdr. mindre på bagen...



Mit andet forsøg gik lidt bedre. Den var til min store datter og den passer fint. Den har været brugt mange gange. Desværre har det betydet at den allerede er meget forvasket, men det er vel i princippet bedre end at den bare hænger i skabet :-)



Denne har jeg syet med lynlås efter Trines gode anvisninger. Tak for det :-) Stoffet er fra S&S.

Drømmebukser

Hvem kunne ikke tænke sig at hoppe i sådan et par sweatpants? De strammer med garanti ingen steder og så ser de bare fede ud. Jeg har også syet et par grå/orange - og selvom min datter er en rigtig kjolepige, så synes hun alligevel de er dejlige at have på i børnehave..
Mønster har jeg selv tegnet. Stoffet er lilla velour fundet på hylden hjemme hos min mor og båndet med stjerner er fra Stof2000.

Tylskørt

Vores store pige fyldte 4 år i  lørdags. Så jeg syede et strutskørt i tyl til hende. Alle pigers drøm tænkte jeg, men jeg tog fejl!!!
Hun gider ikke have det på hvor meget jeg end lokker.. Jeg tror muligvis ikke helt hun deler min store glæde for grå, så jeg må overveje om jeg skal lave et mere i lilla eller lyserød.
Skørtet er inspireret af Christina fra Badelma Badutski. Jeg har syet tre lag tyl, men skal det laves en anden gang vil jeg nok sætte et eller to lag mere på, da det er forholdsvis gennemsigtigt.